OBS! Nyt telefonnummer
Tlf. 40 88 55 95

Klangmassage

Klangmassage er en massageform, som foregår uden berøring, men via klang, som kan gå ind og påvirke længere inde, end hvor end traditionel massage kan nå. Du tænker måske, at det lyder lidt hokus pokus, men jeg vil sige, at jeg i mit arbejde som behandler er blevet noget bidt af denne behandlingsform. Det overrasker mig gang på gang, at der nærmest ikke er det område, som ikke kan påvirkes positivt med den nænsomme klangmassage.

Ved klangmassage anvendes der tibetanske klangskåle til at give en dyb, balanceret og meditativ afspænding. Klangskålene placeres på udvalgte steder på kroppen og er fremstillet således, at lydene og vibrationerne forplanter sig ned i kroppen, hvor de finder frem til ubalancer og blokeringer og ganske enkelt genfinder balancen og løsner op.

Kroppen består af cirka 75 % væske, en masse bindevæv og en masse celler. Cellerne kan sammenlignes lidt med harddisken på en computer: De husker. Al stress og jag, ængstelse og dårlige minder sætter sig i cellerne som enten fysisk smerte eller psykisk ubalance af den ene eller anden art. Det er netop det, klangmassagen går ind og løsner op for. Vibrationerne fra klangskålene går direkte ind og påvirker de celler, der har behov for det, og det hjælper kroppen i gang med selvhelbredelse.

Klangskålene er sammensat af 7 forskellige metaller, blandt andet guld, sølv og bronze.

Klangmassage er særdeles effektivt mod blandt andet:

  • Depression
  • Stress
  • Søvnproblemer
  • Manglende evne til at slappe af
  • Koncentrationsbesvær / indlæringsvanskeligheder
  • Forskellige smerter i hele kroppen såsom skuldersmerter, bækkensmerter, nakkesmerter, piskesmæld, tinnitus
  • Manglende selvtillid
  • Manglende energi
  • Svimmelhed
  • Forhøjet blodtryk
  • Hovedpine / migræne
  • Maveproblemer

Ved en behandling med klangmassage starter vi med at snakke om både de fysiske og/eller psykiske problemer, og denne afklaring danner rammen om behandlingen, hvor du som klient ligger afslappet på briksen, mens klangskålene placeres bestemte steder på kroppen og slås blidt an.
 

Genfind dig selv i en hektisk hverdag

Denne form for behandling er særdeles effektiv i en stresset hverdag, da behandlingen skaber en oase af ro og giver dig mulighed for at koble helt fra i tonerne af behagelige, smukke lyde. Denne tilstand af total afslappethed giver dig mulighed for at genfinde dig selv og få fokus på, hvad der er vigtigt i dit liv, hvilket man hurtigt kan glemme i en hektisk hverdag.
 

Behandling

Varighed: 1 time
Pris: kr. 300,-

Du er velkommen til at ringe og høre nærmere eller bestille tid på tlf.: 40 88 55 95

Du kan også sende mig en email på: info@klanguniverset.dk