Ring og hør nærmere
Tlf. 20 34 66 36

Referencer

Et lille mirakel med – Kranio Sakral Terapi


Christas beretning
Den 51 årige Christa Nielsen fra Bjerringbro ved, hvad hun taler om, når hun uden tøven giver KST-behandlingen æren for, at hun i dag kan passe sit arbejde stort set uden problemer. For blot få måneder siden var hun så plaget af smerter, at hun knap kunne stå oprejst. Smerter som hun vel at mærke har måttet leve med i mange år, fordi lægerne ikke kunne hjælpe hende med andet end smertestillende medicin og gigttabletter, som efterhånden ikke havde den store virkning. Kiropraktisk behandling kunne for en kort stund afhjælpe de stærke smerter, men de vendte lynhurtigt tilbage, og situationen blev efterhånden uudholdelig for den ellers så aktive Christa, som førhen altid havde været en person med gang i.
 
Én gang hestepige, altid hestepige
Helt fra lille pige fattede Christa en stor forkærlighed for heste. Hun elskede at ride, og hun var god til det, og modsat mange andre piger, der mister interessen i teenageårene, ja så vedblev Christa at dyrke sin store lidenskab for heste. Men hestene blev også hendes skæbne med hensyn til helbredet.
Christa var gået i gang med en uddannelse som social og sundhedshjælper, da hun en dag under tilridning af en stor hest faldt ned og landede direkte på siden. Hun husker, at det gjorde vanvittigt ondt, men berideren mente, at det blot var slaget, så hun kunne sagtens hoppe op på hesten igen.
Christa gik også på arbejde, hun skulle jo passe sin uddannelse. Her sendte man hende dog hjem med besked på at søge læge.
 
Lægeundersøgelser og røntgenbilleder
Hun blev sendt til undersøgelse på sygehuset, hvor der blev taget røntgenbilleder. Hun fik at vide, at der ikke var brækket noget, det var kun slaget, og det skulle nok gå over med tiden. Smerterne aftog ikke, tværtimod blev de værre, og skønt Christa opsøgte lægen flere gange, fik hun stadig den samme besked, om at det kun var slaget. Eneste ”hjælp” var smertestillende medicin og gigtpiller. Begge dele blev indtaget i store mængder, men efterhånden havde det ikke den store virkning.
 
Fik sin uddannelse
Nu var Christa ikke den, der peb. Hun bed tænderne sammen og passede sit arbejde, selv om det ofte kneb, og hun fik sin uddannelse. Men smerterne var der stadig, de blev kun værre, og da det til sidst blev nærmest uudholdeligt, opsøgte Christa en kiropraktor, der som udgangspunkt satte behandlingen ind på at rette rygsøjlen op. Det havde dog ikke den tilsigtede virkning, og en dag foreslog kiropraktoren at tage et billede af bækkenet, i håb om at finde frem til ondets rod her.
 
En chokerende information
Billedet viste, at Chistas bækken havde været brækket hele to steder, og behandlingen blev nu sat intensivt ind på at rette bækkenet, som var forskubbet grundet faldet. Det lykkedes efterhånden, men efter lidt tid ”skred” bækkenet igen, og Christa var lige vidt.
 
 
”Jeg skal lige samle mig!”
Kollegaerne var efterhånden vant til den sjove bemærkning, og grinede ofte af den. Det var nemlig sådan, at når Christa havde siddet ned og skulle rejse sig op, så skulle hun stå stille et stykke tid – ”og samle sig”, inden hun kunne bevæge sig igen. Hun kunne ganske enkelt ikke gå, før hun lige havde fået skelettet sat på plads. Ind imellem måtte hun nærmest kravle, når det gjorde allermest ondt. Det betød masser af piller og kiropraktorbesøg, men hun fortsatte ufortrødent sit arbejde.
 
 
Navnet Tom Hansen fra Silkeborg kom Christa for øre
Sådan var der efterhånden gået 15 år siden faldet fra hesten, og Christa spekulerede på, om hun kunne blive ved med at passe sit arbejde. Tilfældigt hørte hun om Tom Hansen fra Silkeborg, der ”kunne et eller andet med sine hænder”! Christa tænkte, at det jo da i hvert fald ikke kunne blive værre, så det var et forsøg værd at tage turen til Silkeborg og lægge sig på briksen hos Tom Hansen.
 
”Jeg kravlede op på briksen, og jeg gik derfra!”
Oplevelsen ved den allerførste behandling sidder for stedse prentet ind på nethinden hos Christa:
”Jeg kravlede op på briksen, og jeg gik derfra. Jeg følte mig som født på ny! Jeg behøvede ikke stå stille og samle mig, og jeg havde stort set ingen smerter. Det var et mirakel, jeg knap turde tro på”!
 
Jeg har smidt piller ud og vedligeholder nu den genfundne bevægelighed
”Jeg havde gået med det brækkede bækken længe, så det krævede naturligvis intensiv behandling, og nu går jeg fast en gang om måneden for at vedligeholde resultatet. Jeg er stort set uden smerter i dag, pillerne er smidt væk, jeg går ikke længere til kiropraktor, jeg passer mit arbejde som social og sundhedshjælper, og kollegaerne griner ikke mere af min sjove bemærkning om ”at samle sig”, for de hører den aldrig mere”.
”Jeg er dybt taknemlig over, at Tom Hansen med KST-behandlingen har hjulpet mig tilbage til et normalt liv igen. Før kravlede jeg, nu kan jeg gå! Jeg føler mig som genfødt på ny”!
 
Hjorthede, den 10. januar 2011

Dette er beretningen om at være kursist på kursus i Klangmassage 1.

Mit navn er Birgitte Tolderlund, og jeg har deltaget i kurset Klangmassage 1 hos Tom Friis Hansen. Kurset foregik på kursusstedet Elverhøj i Them ved Silkeborg. Et virkelig skønt og idyllisk sted, der indikerer fred og ro og giver inspiration til fordybelse.

Ved kursets start fik jeg udleveret en klangskål og en bog om klangmassage, skrevet af Tom Friis Hansen. Heri beskriver han den historiske baggrund for brug af klangskåle som terapi samt hans egne erfaringer med feltet. Bogen kunne vi tage med hjem og læse, hvis vi fik lyst til at vide mere om emnet. Skålen derimod kunne vi gå i gang med at undersøge med det samme. Smukt dekoreret med buddhistiske symboler sendte skålen nogle utrolig smukke klange gennem rummet, når man slog den an, samtidig kunne man tydeligt mærke den stærke energi, der var i de vibrationer, som forplantede sig gennem kroppen ved nærkontakt med skålen.

Kursusformen er en slags mesterlære, hvor Tom Friis Hansen ud fra egen baggrund og erfaring fortæller om og videregiver sin viden til kursisterne, frem for at bruge lærebøger og en masse teori. Kursisten lytter, modtager gode råd og vejledning og kaster sig derpå straks ud i at håndtere den magiske skål, for derved at samle egne erfaringer og finde sin egen måde at gøre tingene på.
For mig er det den allerbedste måde at tilegne sig ny viden på. Det tvinger mig hele tiden til at tage stilling til, hvad jeg gør og hvorfor, i stedet for at læne mig op ad en bog. Jeg føler mig med det samme integreret og ivrig efter at komme videre.

Langs den ene væg i rummet står en masse klangskåle, som Tom Friis Hansen selv har været i Nepal for at hente hjem. Skålene er i forskellige størrelser, alle er de unikke, og jeg er meget fascineret, fordi jeg kan mærke en stærk energi komme fra skålene. Vi får at vide, at vi i kursusforløbet får mulighed for at afprøve de forskellige skåle samt de metoder, som Tom Friis Hansen selv arbejder efter.

Tom Friis Hansen lægger meget vægt på intuition og nærvær. Ved at starte en behandling med stille og roligt at tune ind på klienten, opnås en kontakt, der fortæller behandleren, hvad der er brug for, og hvor skålene skal placeres. Klienten får lige nøjagtig den behandling, der hjælper, hverken mere eller mindre.

Den første øvelse består i, at vi to og to sidder med hænderne på skuldrene af den anden og bare er 100% til stede. En vidunderlig følelse af ro og aktivitet på én gang. Vi er nu klar til at gå i gang med skålene, som vi slår an én efter én for at finde ud af, hvilke skåle der harmonerer smukt sammen, og hvilke toner vi bedst kan lide. Det er svært i starten, men ret hurtigt får vi alle en klar fornemmelse af retningen. Tom Friis Hansen vejleder, men det er kun én selv, som ved, hvad der er det rigtige.

Mange af os svæver lidt og er i tvivl om valget, men Tom Friis Hansen siger, at vi har de næste dage til at afprøve skålene og lave valget om, så meget vi vil. Ret hurtigt mærker vi dog en vis tilknytning til skålene, som forstærkes af, at Tom Friis Hansen foreslår, at vi tager skålene med hjem om aftenen og prøver dem af på familien derhjemme. Før vi tager hjem, prøver vi en kort klangmassage på hinanden med bare én skål placeret ét sted. Vi mærker både som modtager og giver den kæmpe store effekt det har på kroppen og sindet.

Over de kommende dage får vi massevis af tips og tricks, hvor Tom Friis Hansen deler ud af sine erfaringer, og indimellem indlæggene prøver vi det af på hinanden og bruger meget tid efter hver behandling på at udveksle erfaringer både som giver og modtager.

Ret hurtigt kan vi mærke, og det bliver meget klart for os alle, at det vigtigste er at lade intuitionen føre skålene. Det er lidt grænseoverskridende i starten, fordi man i glimt kan høre en indre stemme sige: ”Er det her det rigtige at gøre”? Vi er i vesten vant til bøger og teori og har i nogen grad fralagt os tilliden til intuitionen. Men erfaringerne med behandlingerne viser, at det er det helt rigtige, og som behandler er det også vældig rart at være 100% til stede og mærke efter hele tiden med fuldt nærvær, frem for hele tiden at skulle prøve at huske noget fra en bog. En metode der passer mig aldeles udmærket.

Hver morgen starter med en dejlig klangmeditation for lige at lande, så vi er til stede i kroppen, før vi går i gang. I det hele taget er der under hele kursusforløbet en meget rolig adgang til det hele.

Klangmassage er meget effektfuldt og sætter også reaktioner i gang i os selv når skålene kommer ind og arbejder i vores system. Der er et stort nærvær fra Tom Friis Hansen, og vi kan mærke, at han hele tiden holder øje med, om vi pludselig får for meget og trænger til en pause. I og med at der ikke er noget fast program, lader han situationen og udviklingen bestemme, hvornår vi skal holde pauser, hvilket føles meget trygt. Vi tager også ud i det gode vejr og de smukke omgivelser og prøver skålene af.

Den måde, som Tom Friis Hansen gør tingene på, føles som én lang flydende bevægelse i total balance. Der er plads til, hvis en enkelt person lige er nødt til at hvile sig eller gå en tur. Fordi vi arbejder med nærvær, er vi som kursister også meget opmærksomme på hinanden, og det er et meget tillidsfuldt og omsorgsfuldt udgangspunkt at have, når man prøver nye ting af i den åndelige verden.

Mellem hver øvelse kommer vi med en byge af spørgsmål til Tom Friis Hansen, og alle hans svar starter med: ”Det er DIG, der ved, hvad der er det rigtige”! Han supplerer så svaret med sine egne erfaringer og viser eksempler på, hvordan man for eksempel kan gøre. Men hele tiden opfordrer han os til selv at mærke efter og følge vores første indskydelse i alle situationer.
Jeg kom meget beriget og taknemmelig hjem fra kurset med en helt ny verden af muligheder samt fire vidunderlige klangskåle, som jeg føler mig næsten lige så knyttet til som et familiemedlem. Skålene er et fantastisk effektfuldt redskab i mit daglige healingsarbejde, og lyden og vibrationerne har stor effekt på klienterne i min klinik.
Tom Friis Hansens metode med at arbejde uden lærebøger, har givet mig mulighed for at bruge ham som mester og som inspirationskilde, og det har været en meget dejlig og naturlig måde at lære på. Vi er jo alle forskellige, både behandlere og klienter, undervisere og kursister, og på denne måde kan man finde netop den vej, der er ens egen, i stedet for at skulle tilpasses et sæt teorier. Den måde at lære på giver også en følelse af stort ansvar, fordi man ikke kan læne sig op af andet end sin intuition. Det har været en gave for mig at få åbnet denne vej på denne smukke måde. Jeg er Tom Friis Hansen meget taknemmelig og kan klart anbefale kurset.

Var ved at gå op i limningen pga. søvnunderskud

Mit navn er Trine Juhl Sørensen, jeg er 36 år gammel, og bor i Århus.

Jeg har et utroligt spændende men også meget krævende job. Jobbet indebærer mange møder og arrangementer, til tider til langt ud på aftenen. Derudover er jeg mentor for en kandidatstuderende, og så er jeg formand for et hold på Skanderborg Festivalen.

Allerede som helt ung kom jeg ind i en uheldig søvn rytme. Et studiejob i restaurationsbranchen sammenholdt med et udpræget mønster som B-menneske, der blev tvunget ind i en A-rytme ved indtræden i voksenlivets arbejdsverden, gjorde udslaget til, at jeg fik mindre og mindre søvn.

Til sidst ”behøvede” jeg faktisk slet ikke søvn. I en periode over flere år magtede jeg at holde den gående med en nattesøvn på et sted mellem 1–3 timer. Det krævede en vis portion indtagelse af kaffe, og så havde jeg heldigvis evnen til at trykke på ”play-knappen”, når der var behov.

Jeg fungerede udmærket trods de meget få timers søvn, til tider 0 timer på et døgn. Jeg passede mit job, havde et aktivt socialt liv, lavede tilmed frivilligt arbejde, og havde også fritids interesser. Men jeg kunne både se og mærke, at regningen var på vej.

Naturligvis var denne livsstil ikke ligefrem sund, og jo længere tid der gik, jo mere tærede det på kroppens resurser. Jeg blev stille og roligt mere og mere afkræftet, på et tidspunkt var jeg ganske enkelt ved at gå op i limningen på grund af søvnunderskud. Mørke rande under øjnene, manglende koncentration, ude af stand til at få nye ideer, afmagt og til tider lyst til at tude, råbe, blive rasende – men jeg havde heldigvis ikke energi til nogle af delene.

Dog var jeg ude af stand til selv at bryde mønsteret. Den onde cirkel fortsatte, men heldigvis kom redningen til mig i sidste øjeblik. Gennem en veninde hørte jeg tilfældigt om behandlingsformen Kranio Sakral Terapi, og lige så tilfældigt hørte jeg om behandler Tom Friis Hansen.

Tom var for mig manden, der fik mig ud af den onde cirkel. Jeg ved ikke præcist, hvad han gjorde, og er egentlig også ligeglad med detaljerne, det er resultatet, som tæller, og det vil jeg tillade mig at kalde for lidt af et mirakel.

Jeg var ikke skeptisk, da jeg gik ind til den første behandling, men jeg må indrømme, at jeg synes, det var lidt svært at forklare, at jeg gav penge for at 'få holdt hovedet'. Jeg ved, at mine venner smilede lidt overbærende af min forklaring om, hvad der skete, og naturligt nok, vi er jo vant til at det er forklaring og dokumentation, som validerer alt.

For mig er det nok at vide, at uanset hvad Tom gjorde, så fik det vendt skuden. Nu kan jeg sove om natten ca. 60 % af tiden. Nogle gange mere end andre – men jeg sover, og jeg smiler, når jeg vågner – af glæde over at føle mig udhvilet.

Det var ikke en enkel sag, og det tog Tom nogle gange at hjælpe mig ud af den onde cirkel. Det var trods alt mange års skæve rytmer og vaner, der skulle brydes. Efter den første behandling var jeg langtfra overbevist, men jeg vidste også, at mirakler ikke kommer over en nat, samt at jeg selv skulle præstere en stor indsats for at komme tilbage til en søvnrytme, der gjorde mig i stand til at leve det liv, jeg ønskede.

Så jeg drog af sted igen og fik atter denne uforklarlige fornemmelse af afslappethed, en følelse der varede flere timer. Jeg sov ikke mærkbart bedre, men jeg var mere afslappet, når jeg lagde mig på puden. Jeg tror, det tog ca. 4-5 gange, før jeg sov hele 5 timer i træk, og jeg var jublende lykkelig.

Det er nu 9 måneder siden, jeg første gang besøgte Tom. De første måneder var jeg jævnligt til behandling, det var som sagt en hård nød at knække! Nu får jeg behandling 2-3 gange om måneden, og kunne, som Tom siger, nemt nøjes med mindre. Men jeg har det bedst på denne måde, fordi det giver mig en fantastisk fornemmelse af at blive som smør, føle mig afslappet, og dagen efter være fyldt med energi. Det er min 'helle' i en travl hverdag, og det har fået mig tilbage på mit vanlige høje energiniveau.

Måske kræver kroppen, at man i ny og næ giver helt slip, og lader sig smelte som smør på en pande før pandekagen skal steges.

Jeg vil anbefale Tom og hans fantastiske evner indenfor KST-behandling til alle. Ikke blot fordi, jeg føler, han virkelig ved, hvad han har med at gøre, men også fordi han på ingen måde oversælger varen. Han er ærlig, og han giver kun det antal behandlinger, som afhjælpning af et problem kræver.

At man så – som i mit tilfælde – vælger at fortsætte behandlingerne af rent velvære, det er jo op til den enkelte selv. Jeg betragter en behandling som ren og skær lease for sjæl og legeme!

Jeg kan kun sige: prøv det af.

Det værste, der kan ske, er – ingenting!

Det bedste, der kan ske, er – alting!

Trine Juhl Sørensen
Århus, den 29. januar 2014

Rettigheder til artikel tilhører Tom Friis Hansen.