Ring og hør nærmere
Tlf. 20 34 66 36

Hvad er Klangmassage?

Klangmassage er en behandlingsform uden berøring. Med velklingende toner fra klangskåle sendes vibrationer dybt ind i kroppen, hvor de påvirker steder, man ikke kan nå med fysisk massage.

Det spændende ved klangmassage er også, at man kan komme tæt på sig selv og mærke, hvad der virkelig er vigtigt i ens liv. Noget vi ikke har så meget kontakt med i en travl hverdag. Dette sker typisk som følge af dyb afspænding, hvor det bliver muligt at give slip på bekymringer og blokeringer.

Læs artiklen om Klangmassage fra Prana magasinet (nr. 10)
 

Hvordan virker Klangmassage?

Et menneske består af 60-70% vand. Kroppen består af millioner af celler, omgivet af vand og indeholdende vand. Det frie flow i denne væske blokeres ved overbelastning, og der opstår uhensigtsmæssige spændinger. Skålenes klange og vibrationer sætter vandet i blide svingninger, hvorved man opnår en dyb og afspændende indvendig massage, der løsner op for blokeringer og genskaber balancen i det frie flow.

Nogle oplever behandlingen som en indre rejse. Den dybe afspænding giver følelsen af at synke ind i behagelig tilstand af væren – at der bliver ro og klarhed i hovedet – at det virker afstressende. Mange fortæller, at de føler sig opløftede med fornyet energi efter klangmassagen. Andre oplever billeder, farver og former.
 

Hvordan foregår behandlingen?

Der indledes med en samtale, hvor fysiske og/eller psykiske problemstillinger, symptomer, sygdomme og årsager hertil fastlægges. Samtalen skaber rammerne for den efterfølgende behandling, hvor klienten ligger afslappet og fuld påklædt på briksen. Klangskåle placeres omkring eller på personen, de slås blidt an, hvorefter vibrationerne forplanter sig ind i kroppen og giver såvel fysisk som mentalt velvære. Desuden skabes et lydligt rum, som via hørelsen giver mulighed for at foretage en indre rejse i billeder og følelser.
 

Stressfri med Klangmassage!

Har man en stresset hverdag, er man i ubalance af forskellige årsager, mangler man ro og overblik, og trænger man til helt at koble fra for en stund, så er klangmassage et ideelt redskab til at opnå den ro og klarhed i hovedet, som er så svær at få, når man er meget stresset.

Med de smukke toner og vibrationer fra klangskåle bringes kroppens indre i en total afslappet tilstand, der giver den fornødne ro til restituering.
 

En ældgammel teknik, som er blevet moderne igen

Klangskålene stammer fra den buddhistiske kultur fra Himalaya, hvor man kan datere dem helt tilbage til bronzealderen i Kina for ca. 3000 år siden. Tibetanerne fortæller, at skålene egentligt kun blev brugt til opbevaring og ofring af mad til Buddha. Det er dog svært at forestille sig, at skålene kun blev brugt til dette, netop fordi de vibrerer med fem forskellige toner, plus at de alle har deres egen frekvens, som kan påvirke kroppens celler.




Læs mere om, hvordan Klangmassage virker her...